Jeg har, helt fra jeg var mindre, altid forestillet mig, at jeg skulle ha en hel flok unger engang :) - og da jeg første gang mødte min mand og han gav mig le guidet tour i hans hus - pegede ind i værelset og sagde " og hér skal nok være børneværelse" klappede jeg i mine små hænder da han vendte ryggen til :o)
- min veninde kommenterede i sjov da jeg fortalte hende dét, at hun syntes jeg havde det ALT for nemt... at jeg finder en fyr med eget hus, der allerede har udset sig børneværelset og som et ekstra plus, havde pengene i orden... hun mente ikke at jeg skulle kæmpe så meget for tingene som andre havde gjort... Men jeg tror godt at man kan sige, at vi kom til at kæmpe MEGET alligevel...
Vi startede på projekt baby da vi havde været sammen i ca. 1 år.. og som måned efter måned gik uden resultat, jo flere ægløsningsteste , temperatur-diagrammer og graviditetsteste blev der høvlet igennem herhjemme..
Da vi havde forsøgt i 1 år, startede vi på Skive fertilitetsklinik med ICSI behandlinger (reagensglasforsøg) Vi gennemgik 3 friske forsøg og 1 fryseforsøg uden succes.. Efter mange opslidende rutscheture med håb og forventninger der brast, besluttede vi os for at lukke det kapitel og istedet åbne et nyt
- nemlig at adoptere :)
Vi har udfyldt og indsendt utallige dokumenter til statsamtet... jeg nævner i flæng : Ansøgning om godkendelse, helbredserklæring , helbredsattest fra lægen, formueopgørelse, budgetskema, fødsels og dåbsattester, vielsesattest, skatteattest og restanceerklæring, og vi har skrevet en 16 siders lang levnedsbeskrivelse om os selv, fra da vi var små til nu - som par og kommende forældre... Vi har været på 2 x 2 dages kursus, til flere møder i statsamtet og det er ikke engang det hele, men jeg vil spare jer for resten :)
Vi var fra starten meget i tvivl om, hvilket land vi skulle vælge - men spekulerede en del i asien-landene.. På vores Fase 2 kurser, viste det sig, at vores ene lære selv havde to piger fra sydkorea.. Da vi på dette tidspunkt kun havde interesseret os for A-C som adoptionsbureau (da de har hovedkontor hér i jylland) og de ikke har sydkorea på deres lister, var vi faktisk slet ikke klar over, at man kunne adoptere derfra p.t!! - så da vi kom hjem og "opdagede" Danadopt, var der ingen tvivl længere... Vores barn skulle komme fra SydKorea :)
Efter lidt mere research viser det sig, at Korea er et rigtig godt land at adoptere fra.. De allerfleste børn opholder sig i plejefamilier i Seoul, når det er besluttet, at barnet skal til international adoption. De får altså lige så meget pleje, kærlighed og omsorg, som et barn under normale omstændigheder ville få, og er ikke anbragt på et børnehjem med få voksne til mange børn og til tider kummerlige forhold. Plejefamilierne er erfarne par, der ofte har mange års erfaring med dette specielle arbejde, og de får støtte og tilsyn af personalet fra Holt . Langt de fleste af de børn, der anvises til adoption er børn, som er født af unge ugifte mødre, som på grund af sociale og kulturelle forhold ikke kan beholde barnet, og oftest er der baggrunds information om de biologiske forældre, om årsagen til at barnet er blevet overladt til Holt og om forløbet af adoptionen. Når man adopterer fra Sydkorea har man mulighed for selv at rejse over og hente barnet eller at få barnet eskorteret til Danmark.. Vi vil rejse til Korea :)
Link til Danadopts hjemmeside: http://danadopt.net.dynamicweb.dk/
Link til Holt adoptionsbureau i sydkorea: http://www.holtinternational.org/korea/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.